logo

+45 8636 4055

kontor@tirstrup-ie.dk

Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

08:30 - 22:00

Mandag til Fredag

logo

+45 8636 4055

kontor@tirstrup-ie.dk

Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

08:30 - 22:00

Mandag til Fredag

Historien

Tirstrup Idrætsefterskoles historie startede i 1994, hvor 40 elever flyttede ind på den gamle kommuneskole i Tirstrup. Den var lukket to år tidligere, men åbnede nu igen som efterskole.

I dag er der 120 elever på skolen, som har været igennem en del større renoveringsprojekter. Det har blandt andet givet en ny rund spisesal, flere klasselokaler og en større foredragssal. Men ånden fra den gamle skole lever stadig i bedste velgående, og vi glæder os hver dag over, at vi alle bor under samme tag og derfor er tæt på hinanden.

Idræt i centrum

Idræt har været i højsædet i hele skolens historie. Fokus har ændret sig lidt over tiden. Nu tilbyder vi fem forskellige linjer: fodbold, håndbold, badminton, fitness og adventure.

Efterskolen er nabo til Tirstrup Hallen, som både har en almindelig hal og springsal. Vi råder over hallen mange timer hver dag, og deler den i øvrigt med de lokale idrætsforeninger. Den tidligere børnehave, som ligger mellem skolen og hallen, købte skolen i 2013 og omdannede til et fitness-hus, med plads til både styrketræning, crossfit og holdtræning – både indendørs og udendørs.

Skolen har sin egen fodboldbane, og vi arbejder nu på at anlægge en kunstgræsbane af højeste kvalitet, så fodboldspillerne kan få endnu flere timer på grønsværen hele året.

Vi er en forholdsvis lille efterskole, som lægger meget vægt på at vi kender den enkelte elev, og er med til at give ham/hende et år med fokus på den positive personlige udvikling.

Vi mener det, når vi siger:

Vi kender ikke kun dit navn, men hele personen bag

Kontakt

+45 8636 4055

kontor@tirstrup-ie.dk

helle-jensen
Helle Jensen
Sekretær
Sidder klar ved telefon og mail til at svare på alverdens spørgsmål om skolen