Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

+45 8636 4055

kontor@tirstrup-ie.dk

Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

08:30 - 22:00

Mandag til Fredag

sponsor til 24-timers løb

Den 12-13. oktober 2017 går Tirstrup Idrætsefterskole traditionen tro ”all in” på Skolernes Motionsdag og sender elever (og lærere) ud på det berømte og berygtede 24-timers motionsløb. Det kræver planlægning og er en ekstrem styrke- og udholdenhedsprøve for eleverne. Og vi ved at der bliver flyttet mange grænser på dét døgn.

Under de 24 timer skal eleverne nemlig gennemføre så mange kilometer som muligt. Målet er, at alle som minimum når maratondistancen, 42,195 kilometer, og derudover få mange med i ”klub 100”. Eleverne skal selv planlægge, hvornår de løber, spiser og sover for at få flest kilometer ud af de 24 timer.

Fra skolens side ønsker vi at benytte anledningen til at gøre en god gerning, som samtidig er med til at motivere eleverne til at løbe endnu længere. Eleverne i 24 timerløbsudvalget har valgt, at der skal samles penge ind til hjælpeorganisationen ”Børnehjælpsdagen”

 

Bliv sponsor af løbetrøjerne

Konceptet er, at eleverne selv skal finde én eller flere sponsorer, som vil støtte dem med et beløb pr kilometer, de gennemfører. Derudover løber alle elever med en sponsor-t-shirt på dagen. Her kan man for 1.200 kr (inkl. moms) få plads til sit logo, og dermed synligt være med til at støtte elevernes indsamling og deres kamp mod kilometerne.

Sidste år løb eleverne tilsammen 6.612 kilometer, og indsamlede i alt 67.000 kroner.

Rekorden er på 123,7 kilometer, og blev sat af Søren Rømer sidste år.

Hvorfor være sponsor?

  • Du støtter elevernes motivation ved at bakke op om projektet
  • Du er med til at støtte en god sag – det er ed anbragte børn og unge, der får glæde af pengene.
  • Du må gerne bruge det i din markedsføring (vi hjælper gerne med billeder)
  • Mulighed for PR – sidste år havde vi besøg af P4 Østjylland og TV2 Østjylland på dagen og ugeaviserne bragte historier både op til og efter løbet. Derudover nåede eventen ud til mere end 20.000 på Facebook – og målet er at nå endnu længere ud i år.
  • Det giver god omtale i lokalsamfundet

 

Hvordan gør jeg så?

  • Det koster 1.200 kroner (inkl moms) at blive stor-sponsor eller t-shirt-sponsor
  • Beløbet indbetales på skolens konto (reg: 9343 konto: 10966337), mærk tydeligt, hvem der har indbetalt pengene
  • Send samtidig en mail med logo (sort) som en vektoriseret fil til kontor@tirstrup-ie.dk
  • Sidste frist for modtagelse af filen er 28. september 2017. Derefter er det ikke muligt at få logoet på t-shirt.
  • Ønsker du i stedet at satse penge på enkelte elevers præstation – så kontakt skolen, så finder vi en mulighed for det.

 

Vi ser frem til at høre fra dig – og du og dine kolleger er velkomne til at komme og heppe på eleverne undervejs. Det vil blot gøre eventen sjovere for dem.

 

Løbsarrangør.

Elisabeth Gjengedal og Mathias Schjødt

Elev 24 timerløbsudvalget

Anguteeraq G, Anna B, Jakob S, Lauritz B, Mathias K, Mikkel Z, Nikolaj G og Rasmus B.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *