Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

+45 8636 4055

kontor@tirstrup-ie.dk

Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

08:30 - 22:00

Mandag til Fredag

Tirstrup idrætsefterskole har aldrig haft så mange piger i en årgang tidligere. Pigerne giver et dejligt liv på skolen, en dejlig stemning og de spreder hygge omkring sig. I et godt sammenspil med drengene gør det, at vi kan berette om enormt hyggelige tiltag overalt på skolen. Aldrig har der været så mange på lærerværelset til spil og hygge, aldrig har mikrobølgeovnen været brugt så flittigt, og aldrig har skolens piger præsteret så godt rent sportsligt.

Vores fodboldpiger er således for første gang i mere end 10 år blevet ØM mestre og gået direkte videre til DM (med en knusende sejr på 5-0 i den afgørende kamp mod Gudenådalens efterskole). Pigerne på håndboldlinjen har ligeledes kvalificeret sig til “final four” i skoleligaen.

Snakker man med de mange piger på skolen, beretter de om et godt fælleskab, og at de simplethen “peaker” rent præstationsmæssigt lige nu. Det må siges at være god timing, da det er nu, de afgørende kampe skal udspille sig.

Kampen mod Gudendalens efterskole eksemplificerer flot dette: I den første kamp spillede pigerne lige op med Gudenådalen i en kamp, som på alle parametre var helt lige. I den afsluttende kamp, var TIE´s piger helt overlegne. De kunne retfærdigvis have vundet kampen med 6 eller 7 nul.

Med til historien om de mange piger, hører også de massive forbedringer på skolen, herunder især på pigefløjen. Alle de gamle værelser er væk og i stedet er der blevet bygget helt nye og flotte 4- mandspigeværelser. Men selvom vi er blevet lidt flere elever, og der har fundet et massivt nybyggeri sted med mange nye og flotte værelser – er vi stadig under ét tag. For det er og bliver TIEs DNA. Én skole under ét tag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.