Håndboldspillere i alle aldre på håndboldcamp på efterskolen. Det bliver synet, når efterskolen i efteråret tager imod seks forskellige østjyske håndboldklubber, der er på DGI Flex-camp.
I den kommende weekend, rykker Lystrup IF ind på skolen med 60 håndboldspillere fra U 9-U 16.
De har valgt at tage afsted med hele ungdomsafdelingen og få en fælles sjov, udfordrende og lærerig weekend.
DGI Østjylland sammensætter programmet i samarbejde med foreningen, så de har fokus på det, foreningen ønsker. Så de syv camps bliver med forskellige foreninger og helt forskelligt indhold. Men fælles for dem er, at foreningerne rykker ind på skolen, bruger faciliteterne, både de sportsfaciliteterne som hallen, beach-håndboldbanen, fitness og alle udendørsområderne, og de indendørs faciliteter. Campdeltagerne spiser og sover på skolen, i klasselokalerne og på elevernes værelser i de perioder, hvor eleverne er på rejse eller holder ferie.
“Vi glæder os til at byde foreningerne indenfor. Det er skønt når vores faciliteter kan bruges til andet og mere end efterskolelivet. Samtidig ser vi det også som en god mulighed for at vise vores skole frem som en oplagt efterskole for håndboldglade østjyder,” siger forstander Jesper Ø. Pedersen, der selv er tidligere elitehåndboldspiller og træner og skal stå for noget af undervisningen på campen.
Skriv et svar