Vi skal i finalen om en plads til DM for efterskoler! Skolens 1. hold i fodbold har kvalificeret sig til finalen i turneringen om Østjysk Mesterskab. Vinderen af turneringen kvalificerer sig direkte til DM for efterskoler.
Efter en vild kamp mod Levring lykkedes det at vinde semifinalen – med det her sejrsråb:
Tirstrup Idrætsefterskole spiller onsdag den 24. april finale imod Vivild. Finalen spilles på kunstgræsbanen i Vivild med kampstart kl. 15.00. Kom gerne og hep på os.
Træner Jesper Borup har gode fornemmelser inden finalen:
”TIE har gennem turneringen leveret super gode indsatser og har gennem hele turneringen vokset som hold. Det viste drengene i kvartfinalen imod Levring, som indtil kvartfinalen imod os, ikke havde tabt en kamp siden slut september 2018. Nu møder vi så Vivild og jeg vurderer at kampen er 50/50 om, hvilket hold vil vinde finalen og dermed sikre sig den direkte adgang til DM”.
Følg os til ØM-stævne i Grenå
Der er også en anden mulighed for at sikre sig en plads til DM, nemlig det kommende ØM stævne i morgen 10. april i Grenaa, hvor Tirstrup er arrangør af stævnet.
Her spiller 1.holdet drenge og pigerne om en plads til playoff stævnet mandag den 29. april. Vinderen her kommer også med til DM, som spilles i Åbybro den 23.-25. maj.
Tirstrup stiller med 3 drengehold og et pigehold til ØM-stævnet i Grenaa onsdag den 10. april, og der er rig mulighed for at komme og heppe, huje og klappe af de unge mennesker.
Sådan spilles kampene for TIE:
09.00 Dr 2(bane 6)
Dr 3(bane 8)
10.30 Dr 1(bane 7)
Dr 3(bane 8)
10.45 Dr 2(bane 6)
11.15 Pi (bane kg)
12.00 Dr 1(bane 7)
Dr 3(bane 10)
12.30 Dr 2(bane 6)
12.45 Pi (bane kg)
Skriv et svar