Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

+45 8636 4055

kontor@tirstrup-ie.dk

Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

08:30 - 22:00

Mandag til Fredag

Hello from US! Vi har undersøgt, hvordan sprogklassen næste år skal på studietur til Orlando

På Studietur til Orlando

Det bliver fedt for det nye TIE+-projekt Sprogklassen næste år. De skal på studietur til Orlando, Florida, USA Og vi er ved at være klar med aftaler, planer og idéer til, hvad turen skal indeholde

I uge 9. rejste en lille delegation fra TIE til USA. Formålet var at forberede næste års studietur til Orlando, USA for vores nye tilbud ” Sprogholdet”. Hele 17 elever har allerede meldt sig til holdet, der foruden studieturen til Florida byder på ekstra engelsktimer på højt fagligt niveau med emner og projekter relateret til USA .

Sprogholdet skal desuden kommunikere og samarbejde med amerikanske unge om en fællesprojekt.

Samarbejde med amerikansk skole

Vi var spændt på, om det ville lykkes at skabe gode kontakter til en amerikansk skole, som vi både kan møde eleverne fra, opleve skoledagen på.

Vi fik en fantastisk modtagelse på Windermere Preparatory School, som vi er meget tilfredse med, at det lykkedes at få et samarbejde med.

Skolen er forholdsvis eksklusiv, og derudover har den et meget veludviklet sportsprogram og unikke faciliteter – vi glæder os til at følge deres elever, undervisningen og deltage i deres sportsprogram.

De har nogle fede sportsfaciliteter på Windermere Prep. Her er eks hallen, som både er meget flot og meget amerikansk 🙂

Eleverne skal bo privat

Gæstfriheden og samarbejdsviljen var stor og vi er langt i forhold til en aftale om privat indkvartering hos amerikanske familier i forbindelse med vores skolebesøg. Det er vi rigtig glade for, fordi vi mener det giver en ekstra dimension til kulturmødet. En ting er at opleve et land. Men at komme hjem og besøge “de lokale” og opleve deres hjem og rutiner giver et ekstra perspektiv til oplevelsen – og læring for livet.

Vilde forlystelser i Universal Studios

Udover at være på udveksling med elever og amerikansk skole, bliver der også plads til turistoplevelser på studieturen. Vores lille delegation tog forskud på glæderne og glemmer i hvert fald ikke Harry Porter forlystelserne og andre fede rutsjebaner i Universal Studios eller den helt specielle stemning på Kennedy Space Center …. Så amerikansk – så stort – så overdrevet!

På besøg ved Universal Studios – i sol og højt humør

En del af vores ambition med projektet er blandt andet, at eleverne øger kendskabet til den amerikanske kultur – hvad bliver mere en amerikansk end en basket kamp?  Vi havde en magisk aften da vi sammen med 15.000 andre overværede Orlando Magic slå de sidste to års NBA mester fra Golden State Warrios … go magic- go magic !

Vild oplevelse at sidde i så stor en sportsarena. Go Magic – Go!

Spænende hvilke kampe og sportsgrene der bliver mulighed for at opleve næste år.

Hjemme igen med store oplevelser, tættere relationer, kontakter også en tungere kuffert ( der er nogle fine indkøbsmuligheder i Orlando 🙂 – vi glæder os til det videre arbejde …. Det bliver helt sikkert GREAT!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *