Der er liv på Tirstrup Idrætsefterskole igen. Sommerferie og fritid er slut og personalet er tilbage.
Denne uge står på planlægning, forberedelse og klargøring til at modtage et helt nye elevhold på søndag. Det kræver meget arbejde. Værelsessammensætningen er på plads, og lærerne har fået kontaktværelser, så de allerede nu ved, hvem de skal tage særligt imod på søndag.
Vi lægger sidste hånd på
Store forandringer i sommerferien
Selv om skolen har været ryddet for lærere og elever hen over sommeren, har skolen langt fra ligget stille hen. Både indenfor og udenfor er ferien udnyttet til at arbejde, forbedre og modernisere.
Alle køjesenge er blevet skiftet på værelserne, og der er kommet nye madrasser, pigeværelserne er blevet malet og der er gjort rent i alle hjørner og kroge. På trods af daglig rengøring på skolen og elevernes ihærdige hovedrengøringsindsats lige inden ferien, tager det lang tid at nå alle hjørner og kroge på skolen igennem.
Og så er der byggepladsen uden for.
Græsset bliver grønnere i næste uge
Arbejdet med vores store kunstgræsanlæg skrider frem, og efter planen kommer selve græsset i næste uge, så byggepladsen langsomt begynder at ligne en fodboldbane.
I starten af september kan vi begynde at spille på banen og planlægge den officielle indvielse af det, som lige om lidt bliver Østjyllands mest moderne kunstgræsanlæg.
Så ja, det har været sommerferie. Det har været skønt. Og hold da helt op, hvor vi glæder os til at få eleverne inden for dørene fra på søndag.
Skriv et svar