rejser
rejser
rejser
to store udlandsrejser
Udlandsrejser – fællesskab, udfordringer og oplevelser for livet
På Tirstrup Idrætsefterskole får du ikke bare én, men to store udlandsrejser i løbet af skoleåret. Turene er meget mere end bare rejser – de er skabt for at ryste jer sammen, styrke fællesskabet og give jer oplevelser, der rækker langt ud over efterskoleåret.
Vi tror på, at det er i mødet med nye omgivelser, vi virkelig lærer os selv og hinanden at kende. Derfor er turene fyldt med adventure-aktiviteter, der udfordrer dig fysisk og mentalt.
Du vil få chancen for at teste dine grænser, opleve spænding og mærke adrenalinen – men altid i trygge rammer, hvor fællesskabet står klar til at bakke dig op.
Her handler det ikke kun om at have det sjovt – det handler også om at vokse, både socialt og personligt. Når vi sammen klarer udfordringer, knytter vi stærke bånd og skaber minder, der varer ved.
Er du klar til at opleve verden – og dig selv – på en helt ny måde? Så glæd dig til efterskoleåret på Tirstrup Idrætsefterskole!
skitur
skitur
skitur

Skiskole i Østrig – fart, fællesskab og nye udfordringer
Et af årets absolutte højdepunkter er skiskolen i Østrig, som løber af stablen i januar. Her handler det om at opleve suset på pisterne, udvikle dine færdigheder på ski og udfordre dig selv i nye omgivelser.
Alle får undervisning på deres eget niveau. Hvis du er erfaren skiløber, vil skolens dygtige skilærere hjælpe dig med at finpudse din teknik og prøve kræfter med nye udfordringer. Er du nybegynder, får du professionel undervisning af lokale instruktører, mens skolens personale står klar til at støtte dig hele vejen.
fællesskabet
Det er sjovt at være på skitur. Den er et energiboost i januar, hvor der er mørkt hjemme.
Men skituren har også et ekstra formål på efterskoleåret. Her bliver vores faste rammer rykket op og du kommer sammen med elever, du måske ikke plejer at gå med. Værelserne bliver sat sammen helt anderledes end på gangene hjemme på TIE, og eftersom vi skifter sammensætningen af skiholdene hver dag, kommer du hele tiden til at være sammen med nye mennesker.
Det giver et ekstra energiboost til elevholdet. For nye venskaber bliver knyttet, nye relationer prøvet af. Og elevholdet bliver rystet endnu mere sammen, end det er sket i det første halve år.
På værelserne, på skiholdene og på pisterne opstår nye venskaber og stærkere sammenhold.

Tjekkiet
Tjekkiet
Tjekkiet

Når skoleåret er kommet godt i gang og introforløbet er overstået, rejser hele skolen til Tjekkiet på introtur.
Her bliver grænserne flyttet og adrenalinet får frit spil, når der skal prøves kræfter med rapelling, rafting, klatring og andre adventure-aktiviteter.
Sammenholdet bliver styrket, når I samarbejder, støtter og hjælper hinanden. Og alle skal nok blive udfordret!
Vi kører derned i bus og bor sammen på et hotel. Så der er også god til til at fordøje de mange indtryk sammen om aftenen.

