Midt imellem idræt, skøre aktiviteter, efterskoleliv og alle de boglige timer, er der også plads til uu-vejledningen.
Det kan være svært at beslutte, hvad der skal ske efter efterskolen. Der er så mange uddannelses- og jobmuligheder. Og store valg, der skal træffes.
Nogle gange kan det – måske særligt på en efterskole – være let at skubbe beslutningerne og nyde at være på efterskolen.
Her på Tirstrup Idrætsefterskole gør vi meget ud af at holde fokus på fremtiden, selv om vi lever i nuet 🙂
Det betyder, at vi tager uu-vejledningen super seriøst.
Alle elever får flere individuelle samtaler med vores vejledere igennem året, så vi stille og roligt kan spore os ind på, hvad det bedste valg er for dig. Derudover har vi flere forløb, f.eks. brobygning, OSO og vores intensive UU-dage i januar med fokus på uddannelsesvalg.