Nyt tiltag på Tirstrup Idrætsefterskole under TIE-plus paraplyen i 2022
Nogle af nutidens største sportsidoler er målmænd – hvem kender ikke Schmeichel, Toft og Landin? Det er noget ganske specielt at være sidste skanse – bagerste mand, og den hele holdet stoler på.
Desværre oplever mange målmænd uanset niveau at blive overset i den daglige træning. På målmandslinjen får du specialtræning en gang om ugen. Du træner desuden alle 3 gange med din linje med fokus på sammenspillet, taktiske, tekniske og fysiske færdigheder. Den specielle målmandstræning varetages af vores dygtige trænere og gæstelærere.
Der er ikke noget krav om niveau, der er plads til alle, der vil! Der er begrænset antal pladser på den nye målmandslinje. Vi ønsker fuld opmærksomhed på den enkelte ved at træne i mindre grupper.