Fodbold, tysk og matematik, it-ansvarlig.
”Jeg har de bedste forudsætninger for at give dig lige præcis den træning, der er optimal for dig og din udvikling på en fodboldbane”
Jeg er fodbold-entusiast og sporten har fyldt rigtig meget i hele mit liv.
Jeg har spillet superligakampe i AaB, divisionskampe for Aalborg Chang og Aarhus Fremad. Jeg nåede også at få nogle kampe på både det danske ungdomslandshold og et udlandseventyr i USA, hvor jeg spillede collegefodbold hos Lynn University for Fighting Knights. Jeg har altså prøvet det meste på en fodboldbane, og med de erfaringer og DBU’s T-træner uddannelse er jeg godt rustet til at give dig lige præcis den træning. der er optimal for dig og din udvikling på en fodboldbane.
Lige så seriøs, som jeg er på banen og i matematiklokalet, lige så frisk er jeg på sjov og ballade rundt omkring på skolen. Mange af mine tidligere kontaktgrupper husker helt sikkert alle de ”kærlige” drillerier, jeg har udsat dem for i årenes løb.