Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

+45 8636 4055

kontor@tirstrup-ie.dk

Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

08:30 - 22:00

Mandag til Fredag

Thomas Eldrup

Thomas Eldrup

Viceforstander

Håndbold

”Jeg laver 137 forskellige skemaer, så alle elever får et, der passer lige nøjagtigt til dem”.

Jeg er en del af skolens ledelse, så jeg sidder nogle gange inde på kontoret ved siden af Helle, og du er altid velkommen til at kigge forbi. Jeg møder jer også i undervisningen, særligt hvis du har valgt håndbold på linje eller valgfag.

Som viceforstander er jeg en skemanørd. Det er primært mig, der lægger de store kabaler i løbet af året, hvor det gælder om at få 120 elevers og lærernes ønsker til at gå op i en højere enhed. Du får dit eget skema, der kommer til at være anderledes end alle de andre elevers. Det er tilpasset de boglige fag, linjerne og de øvrige valgfag du vælger. Jeg har øvet mig i at lave de bedst mulige skemaer i mange år, og jeg arbejder hvert år på at blive endnu bedre.

Jeg er vild med opbygningsfasen på skoleåret. Der hvor vi lærer hinanden at kende og arbejder meget – og nogle gange hårdt – med at skabe respekt for hinanden. Det er en vigtig proces i forhold til hele året, fordi vi skal have nedbrudt fordomme, og det er her kimen til de dybe efterskolevenskaber bliver lagt. Jeg vil gerne være med til at give dig et udviklende år, hvor vi hjælper med til, at du finder dig selv og ikke mindst troen på dig selv.

Jeg har spillet håndbold, siden jeg var barn, og er vild med det. Det er et fantastisk dynamisk spil. Nerven i kampen, som kan vende med det psykiske overtag på kort tid, er noget af det, der har fanget mig – og som jeg gerne giver videre.

I dag nøjes jeg dog stort set med at undervise i det, da knæene er ved at blive lidt trætte. Og lidt kækt plejer jeg at sige, at jeg sparer dem, så jeg kan komme med på ski, når vi skal til Østrig til vinter.

Jeg har været på skolen siden 2001. Først som lærer og siden som viceforstander.